Poulsen-Buens Virkemaade

32 P. O. Pedersen: ker, i Fig. 2 c af 3 for hver Periode. Da det er vanskeligt at følge Kraterkurvens Forløb paa Fotografierne — og endnu vanskeligere paa Reproduktionen — har vi i Fig. 4 II tegnet en skematisk Figur til at anskueliggøre Forholdene. Forklaringen kan i Hovedsagen tæn- kes givet paa een af to Maader, nemlig enten gaaende ud fra, at de forskellige Kurvestykker indenfor samme Periode gennemløbes efter hinanden, eller at de opstaar samtidig. I første Tilfælde forud- sætter vi, at Buen tændes ved a, hvor Hastigheden straks er lille, for derefter paa Grund af det stærke Felt at vokse hurtig. Det nega- tive Kraters Temperatur er, som omtalt ovenfor, forholdsvis høj ved a, men aftager ret hurtig, efterhaanden som Krateret bevæger sig udad. Resultatet af den hurtig faldende Kratertemperatur, der ledsages af en hurtig aftagende Ionisation, er en hurtig voksende Buespænding, der atter bevirker den nye Buetænding ved ar, hvor Temperaturen endnu er forholdsvis høj. Den nydannede Bue tiltager paa den gamles Bekostning, og denne slukkes helt ved c, for even- tuelt atter senere at blive erstattet af en ny, véd a2 tændt Bue. Mod Slutningen af Perioden, hvor Strømstyrken kun er ringe, aftager Kratertemperaturen, og Buespændingen vokser, hvorefter der fore- gaar en ny Tænding ved a. Slukke- og Tændspænding har Værdier i Nærheden af de normale, saalédes som det fremgaar af de optagne Spændingsoscillogrammer. hvis Udseende er ganske normalt selv fol- en Feltstyrke, der er betydelig over det normale. De mellemliggende »Takker« paa Buespændingskurven, svarende til Gentændingen ved og a2 og Slukningen ved c3 og c., (Fig. 4 II), er saaledes, hvis de findes, ikke store nok til at vise sig ved den benyttede Optagelses- metode af Spændingsoscillogrammerne. Dette Forhold kan tyde paa, at den sidste af de ovenfor anførte Forklaringsmuligheder er den rigtige. I saa Fald maa man forestille sig. at de forskellige Grene skyldes hver sin Bue, og at disse Buer starter samtidig fra Punk- terne a. Oj og a2 og af Magnetfeltet drives udad paa samme Maade for atter ved næste Periodes Begyndelse alle igen at tændes ved Elek- troderanden. Det har endnu ikke været muligt med Sikkerhed at afgøre, hvilken af de to Opfattelser, der er den rigtige. I nogle Til- fælde har man dog ogsaa kun een Bue selv ved forholdsvis meget kraftigt Felt. Fig. 3 a' viser et Eksempel herpaa. Kraterkurvens Længde er selvfølgelig ogsaa i dette Tilfælde større end ved svagere Felter. Det vides endnu ikke hvilke Forhold, der er afgørende for,