HUNDEGALSKAB OG STRANDBADE

 I I timmer opfordret til at rejse til havet og bruge bade, hvilket de forsikrede hende var det bedste middel mod hundegalskab. Hun føjede dem og rejste til havnebyen Cette i Languedoc, hvor hun i ni dage tog bade i Middelhavet« — og derpå vandrede heden.1) Tiltrods for så lidet opmuntrende resultater var strandbade længe den gængse behandling af hunde- galskab. Rabutin2) skriver den 8de juni 1680 til markisen af Montjeu: »Grevinde de Guiche og to af hendes damer er blevet bidt af gale hunde og er rejst til havet derfor.« Dangeau noterer i sin »Dagbog« den 6te januar 1702, at »hertugen af Venddme har taget afsked med kongen for at rejse til havet, da han er blevet slikket af en gal hund«;3) i »Journal d’un bourgeois de Caen« står der, at byens kommandant, hr. de Coigny, blev kastet i havet, fordi han var blevet bidt, den 7de august 1715, og i hertugen af Luynes’ »Memoirer« ser man, at hr. de Bouillon og hans datter i 1752 foretog en rejse af samme grund.4) x) Bonel de la Brageresse (Ibid., 1783, 2det afsn., s. 75). 2) Roger de Rabutin, greve af Bussy (f. 1618 i Épiry, d. 1695 ' Autun), officer og navnlig senere, da han faldt i unåde ved hoffet, forfatter af flere skrifter, af hvilke nu især mindes hans »Histoire amoureuse des Gaules«.* 8) Philippe de Courcillon, marki af Dangeau (1638 —1720), officer, diplomat og interesseret beskytter af kunst og videnskab, fra 1668 medlem af Akademiet. Hans »Dagbog«, der førtes fra 1684 til 1720, handler om alt, hvad der foregik ved hoffet.* 4) Charles Philippe d’Albert, hertug af Luynes (1695 —1758).* — Se: Intermédiaire des chercheurs et des curieux, bd. XVIII (1885), sp. 365—368 og: Mémoires du Duc de Luynes sur la cour de Louis XV (1755 — 58), publ. par L. Dussieux et E. Soulié, Paris, 1860—65, bd. XII, s. 306.