Odense Tekniske Skole gennem 75 Aar
Den 19. November 1844-1894-1919
År: 1919
Forlag: Fyens Stiftbogtrykkeri(Dreyer)
Sted: Odense
Sider: 107
UDK: 6(0712)
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
GENNEM FEM OG HALVFJERDS AAR
31
af denne Hjælpekilde blev heldigvis mindre føleligt, eftersom
Odense Kommune indbetalte sit første aarlige Bidrag (100 Rdl.,
forhøjet i 1870 til 200 Rdl.) til Skolen, netop samme Aar (1865
—66) som patriotisk Selskab sendte sit sidste, og Staten allerede
fra 1862—63 var traadt hjælpende til.
En Sammenligning mellem den techniske Læreanstalt og den
tekniske Aftenskole viser først og fremmest den Forskel mellem
dem, at medens hin saa at sige i alle Retninger bestandig forbliver
staaende paa et og det samme Standpunkt, saa er der i denne et
Liv og en Udvikling, der navnlig tager Fart, da der efter den for
vort Land saa ulykkelige sidste Krigs Ophør atter begynder at
røre sig et virksommere Liv paa Erhvervslivets forskellige Omraa-
der. At Skolen iøvrigt stod famlende over for mangt og meget
og tit maatte gaa forsøgsvis frem for at træffe det rette, kan ikke
forbavse, naar man erindrer, at den tekniske Undervisning endnu
den Gang var i sin spædeste Barndom. Det bedste Bevis paa, at
Skolen efterhaanden arbejdede sig op til fremragende Betydning
for Haandværkerstanden, og at denne mere og mere lærte at vur-
dere den Uddannelse, Skolen satte som sit Maal, er den stedse
forøgede Frekvens, der til sidst gjorde Gennemførelsen af den Plan
om en grundigere og videregaaende Haandværkeruddannelse, der
alt i 1860 og flere Gange senere havde været drøftet af Skolens
ledende Mænd, ikke alene mulig, men nødvendig, og i 1872 førte
til Oprettelse af Klasser med Dagundervisning for Bygnings-
haandværkere og Metalarbejdere.