Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

27 som bt vilde modtage, hvis Jorden blev bestraalet af 26,000 Sole af samme Lys- og Varmekraft som vor egen Sol. Kun en kort Stund dvæler Kometen i denne glsdende Region; med den samme Hast, med hvilken den stormede hid, flyn- der den sig atter bort fra Solen, gjennemvandrer med stedse langsommere Skridt Planetrummet, og trækker sig endelig tilbage til den iskolde Nat langt udenfor dm fjcerneste Planets Omraade. Det er derfor kun et overordentlig lidet Stykke af en Komets Bane, som man kan overse fra Jorden, selv med de stærkeste Kikkerter, og i de allerfleste Tilfælde maa man, naar en Komet atter drager bort, sige den Farvel for bestandig, paa Grund af den sædvanlig overordentlig lange Omlobstid. Kun et forholdsvis lidet Antal, en halv Snes Stykker, de saakaldte periodiske Ko- meter, bevæger sig i saa smaa Baner, at man kan anse dem for godt kjendte og faste Beboere af vort Solsystem, saaledes at man ved, naar og hvor man stal vente dem. I de allerfleste Tilfælde kommer Kometerne uventet, og det er en ren Undtagelse, naar man undertiden finder, at en Komet allerede er bleven iagttaget Ved et tidligere Besøg. Det vil være Dem bekjendt, at Menneske- slcegten lige fra de ældste Tiber har betragtet