Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

38 bære kommet. Tænk Dem et Mg og en Kanon- kugle, der farer mod hinanden, saa har De et Billede af denne Katastrofe, og vil selv kunne tænke Dem til Resten. Jordskorpen, der efter mange Forsteres Mening forholdsvis ikke er tykkere end en sEggeflal, vilde briste, de indre ildflydende Masser vælte frem og slynges ud i alle mulige Retninger af Verdensrummet. Ja selv om Kometen ikke styrede lige los paa Jor- den, men blot kom den temmelig ncer, vilde vi ikke være bedre faren. Kometen vilde drage Jorden ud af sin Bane, og enten føre den med sig hen i Nærheden af Solen, hvor den frygte- lige Varme snart vilde gjore Ende paa alt organist Liv, eller tvinge den til at folge med sig ud i hine Himmelrummets msrke Dybder, hvor selv vor Luft vilde stivne til Is. Alle disse frygtelige Hændelser, som visselig ikke er overdrevne, naar vi tænker Paa Kometernes Størrelse og Hurtighed, beror imidlertid paa den Forudsætning, at Kometerne er tætte, faste og solide Masser, f. Ex. som Jorden. Med saa- danne Legemer synes Kometerne rigtignok ikke at have ben fjcerneste Lighed, da de for Øict eller Kikkerten kun viser sig som lette, gjennemsigtige Skyer, som svage, mat belyste Dunster. Og hvad lærer Videnskaben videre om dette Punkt?