Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

39 Selv om man ikke vil gaa saa vidt, som enkelte Astronomer har gjort, og kalde en Komet „et synligt Intet", eller sige, at selv den største Komet, naar den blev sammenpresset, vilde kunne rummes i en Mggeskal, saa kan der dog ikke toære den ringeste Tvivl om, at Kometerne bestaar af et Stof, hvis Tæthed er saa ringe, at selv Luftens er mange Tusinde - Gange større, og at et Menneste maafke uden Besvær vilde kunne bære en hel Komet Paa sin Ryg. Beviserne herfor er talrige, næsten ligesaa talrige som Kometerne selv. Der vilde forlængst være indtraadt den for- færdeligste Uorden i Solsystemet, saafremt Ko- meterne havde en Tæthed, der blot havde udgjort en ringe Brokdel af Planeternes; deres Antal, der gaar op til Hundreder af Tusinder, deres uhyre Størrelse, deres til ingen bestemt Retning, ingen bestemt Bane knyttede Bevægelse, deres Lob gjennem alle Planetbanerne, maatte have styrtet alt i formløst Kaos, hvis disse Himmel- legemer blot havde havt en nogenlunde anseelig Masse. Aldrig har selv de fkarpeste Under- søgelser vist den ringeste Forstyrrelse, som en Komet paa Grund af sin Massetiltrækning har udøvet paa en Planets Bevægelse, uagtet mange Kometer er komne forskjellige Planeter meget nær, og