Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

49 Var afgjort gunstig for Iagttagelsen, lykkedes det ikke at gjenfinde den interessante Klode. Der blev opstillet talrige Formodninger om Aarsagen til denne Udeblivelse; den sandsynligste Antagelse var den, at Kometen havde opløst eller delt sig saa meget, at den maatte blive usynlig for os. Der blev godtgjort, at om der end var begaaet de groveste Feil ved Beregningerne, om man end antog, at Planeternes Paavirkning havde været dobbelt saa stor som beregnet, eller om Paavirk- ningen var gaaet i en hel modsat Retning, maatte Kometen dog have vist sig for Iagttagerne i den lange Tid, den blev eftersøgt. Det kunde heller ikke Være gaaet den, saaledes som det gik L exell's Komet; thi saa nær, som denne kom til Jupiter, var Biela's Komet ikke kommet til nogen af Planeterne. I Aaret 1872 skulde Kometen atter have vendt tilbage, men man fandt den heller ikke da. Biela's Komet maatte anses for at være gaaet tabt. Vor Kundskab om Kometernes Natur var imidlertid gaaet et væsentligt Skridt fremad. I 1867 fremkom Schiaparelli med sin epole- gjorende Paavisning af, at enkelte Stjerneflud- svcerme bevæger sig i nsiagtig de samme Baner, som flere bekjendte Kometer, og at saadanneMeteor- svcerme rimeligvis maa betragtes font Afsondringer 4