Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

50 af Kometerne. Saaledes kredser de kosmiske Meteorer, der hvert Aar giver Anledning til Stjernestudfaldet henimod Midten af August, i samme Bane som den treble i Aaret 1862 op- dagede Komet; den samme Forbindelse er der mellem Stjerneskudene den 14de November og den første Komet fra 1866, saavelsom mellem Stjerneskudsværmen den 20de April og den første Komet fra 1861. Da en Komet ikke er noget fast Legeme, men derimod bestaar af en Mængde enkelte, let bevægelige Dele, vil Solens og de større Planeters Tiltrækning bevirke, at Kometen efterhaanden udstrækker sig mere og mere i Læng- den, og tilsidst delvis eller ganske opløses i en meteorisk Ring omkring Solen. Kometens hele Bane fyldes paa denne Maade efterhaanden med opløst Kometstof, og istedetfor en Komet dreier sig nu en vældig, bred Ring af kosmifle Par- tikler om Solen. Om denne Ring er sluttet og Meteormassen altsaa udbredt over den oprinde- lige Komets hele Bane, eller om Meteorlegemerne endnu ikke jævnt udfylder den hele Bane og derfor endnu tildels har Form af en Komet, det er kun et- Tidssporgsmaal; i Aarenes Lob maa Stoffet i enhver Komet udspredes over hele Banen, og Kometen maa derved tilsidst forvandle sig til en af Meteormasser bestaaende Ring, der har