Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

51 samme Størrelse og Form som den oprindelige Kometbane. Skjeerer Jorden en saadan meteorisk Ring, vil de smaa Partikler, hvoraf den bestaar, ved at fare gjennem Atmosphceren blive antændte og for os vise sig som en mere eller mindre fremtrædende Stjerneskudsværm. De Meteorer, der giver Anledning til Stjerneskudene i Ncetterne 10de—12te August, maa allerede danne en sluttet Ring, da Fænomenet hvert Aar gjentager sig paa samme Maade; Novembersværmen optræder derimod kun i nogle faa paa hverandre følgende Aar efter 33 Aars Pause, hvoraf der fremgaar, at Ringen i dette Tilfælde endnu langtfra kan være udfyldt. Jorden gjennemfljcerer aarlig, i Slutningen af November, den Bie la'ske Komets Bane. Af de i 1845 og 1852 iagttagne Fænomener og den senere Udeblivelse havde man Grund til at slutte, at Kometen var opløst, og at dens Rester maalte findes udstrøede langs Banen, mulig paa enkelte Steder ophobede i større Mas- ser. Det var derfor sandsynligt, at Jorden hvert Aar i Slutningen af November eller Be- gyndelsen af December vilde møde nogle af disse Rester, i enkelte Aar maaske større Masser, der vilde vise sig for os som rige Stjerneskud fald. Nu var det en Kjendsgjerning, at Antallet af