Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

 54 stødte denne Dag sammen med den Biela'fle Komet, uden at dog den største Del af Menneske- heden havde den ringeste Anelse derom. Og langtfra at hidføre nogen for Jorden og dens Beboere ulykkebringende Katastrofe, gav dette Mode kun Jorden Anledning til at vise sin Overlegenhed; som en Straf for at være kommen Jordens Omraade for nær, maatte Kometen betale en klækkelig Tribut i Form af en glim- rende Stjerneskudregn. Og det samme pragtfulde Fyrværkeri og intet andet kan Vi vente, hvergang en Komet stulde fordrifte sig til at komme ind paa Jor- dens Enemærker. Herved haaber jeg, mine ærede Tilhørere, saa godt, jeg har kunnet, at have forsvaret de ustyldige Kometer mod en ubegrundet Mistanke, og overbevist Dem om, at Jorden endog i værste Fald uden al Fare kan seile midt igjennem en i * Komet, ligesaa trygt som et Jernbanetog kan passere gjennem en Taagebanke. Altsaa hverken fra Planeters eller Kometers Side trues Jorden med Undergang. Til at omtale andre Fænomener, hvoraf man har villet bebude Jordlivets Tilintetgjsrelse, s. Ex. en mulig til- tagende Afkjsling af Solen, er her ikke Stedet;