Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

55 selv om saadanne Tankeexperimenter har Beret- tigelse, saa peger de alle paa et saa fjcernt Tidspunkt i Fremtiden, at endeløse Aartusinders Bølger da forlængst vil have udsiettet af Menneske- hedens Erindring Mindet om den Slægt, der nu lever. Hvad der er besluttet i Almagtens urand- sagelige Villie, det kan den svage Dødelige rig- tignok ikke vide. Men saa meget er sikkert, at ikke alene Kloderne nu som før uforandret ruller i bcrcS afmaalte, bestemte Baner, men at ogsaa Solsystemets og hele Verdensaltets Bygning er saa vidunderlig viselig ordnet, at det er taabeligt ad natmlig Vei at ville hidføre en Begivenhed, hvorom Mennesket intet bed og intet kan vide. „Verdensbygningen, uendelig ophøjet over noget Værk, gjort af Menneskehaand, bærer ikke som Menneskeværkerne nogen Spire til ødelæggelse i sig. Den er et yderst indviklet og kunstigt Uhr- værk, bevæget af Kræfter, der ikke slappes, og hvis Hjul, uden i mindste Maade at slides, i hundredevis griber ind i hverandre med beundrings- værdig Nøjagtighed. Verdensbygningen er et Værk af en evig, ærefrygtindgydende Visdom, hvori hver Del har sit eget ophoiede L)remed og tillige maa medvirke til det heles Vedligeholdelse.