Om "Verdens Undergang"
Kometer m. m.

 4 Det er en gammel Historie, Dog er den altid ny, som den tyfle Folkevise siger. Der er næppe noget, paa hvilket disse Ord bedre kan anvendes, end det ZEmne, hvormed jeg her stal have den A§re at befkjceftige Dem: den ugrundede Frygt for Verdens Undergang, eller hvad der her vil sige det samme, for Jordens Ddelceggelse ved en udenfra, fra Verdensrummet kommende Katastrofe. Ligesom Mennefleheden i fysisk Henseende har sine Sygdomsepidemier, der af uforklarlige Grunde pludselig opstaar hist eller her, og med rivende Hurtighed udbreder sig over og hærjer store Strækninger af Jorden, saaledes synes ogsaa Folkeflagenes Aandsliv periodisk at være hjem- søgt af sygelige Fænomener, der med visse Mel- lemrum fremkommer, ofte uden at man ved hvor og hvorledes, og i et Nu anfalder en ikke ube- tydelig Brokdel af vor Planets Beboere. En saadan epidemifl Hjerne-Feber er Frygten for, at Verden skal forgaa paa en forud betegnet Dag. Mangfoldige Gange er endog i vor op- lyste Tidsalder denne Begivenhed bleven for- udsagt, selvfølgelig ikke af virkelige Astronomer, og De selv vil sikkert fra Deres Erfaring gjemme Erindringen om saadanne Profetier, jeg behøver blot at nævne 1832, 1857 og 1872; men naar