Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Fem og ttvende Forelcrsning 978 med store Stem, hvert andet Lag aflange, som stikke med Enden dybt ind i Muren, hver andet Lag derimod med andre, hvis Bredde overgaaer Lcmgden, saaledes som man seer Randerne af Muren som Fodstykkerne maa bære, er overmande betydelig; hvorfor og de Bietker, som der efter Længden legges, ere førere end de andre. Ve- begge Ender paa de Steder, hvor Side-Murene begynde at falde fhaa af efter r t og flages hen efter Linien K r.r^ en enkelt Rad af Pæle, over hvilke legxes som fsr en Bielke efter Bredden, foran for hvilken flanes ydermere en Rad Spund-Pæle. Deri be- staaer det fornemmeste Modværn, som inan i age Sluser bygger imod Vander, for at svrekomme, at det uben for Slusen fra Kil- der eller Vand-Arme tilflydende Vand ikke skal undcræde Grunden.' Jo tungere Stde-Mure man rnaa opføre, desto bedre maa under dem Grunden forsynes, stærkere nemlig end dcr Rum, de mdgur- ter og over hvilket Vandet flyder. Fodstykkerne under Portene alene undtagne. Man flaaer derfor esrer andre Linier, som EG HF, parallele med az ligeledes Pæle ned, over hvilke, som for, stærke Biel» ker (dog uden Spund-Pæle foran) legges som før, dog flages Pæ- len« rettere hos hverandre under Side Murene, langs hen efter EG °9 HF' enb under Resten af Linien GH. Af hele Nadder af ‘Pæle, som EG HF, legges sædvanlig ikke mange; Under Murene derimod legger man imellem de lange og hele Radder andre kortere, som LM. Man kegger af begge Dele, efter Grundens Fornoden- bed^ i storre eßtr mindre Mængde, saaledes som man seer i Grund- Rrsset Tab. XX. >. hvilket ved almindelige Regler ikke kan bestemmes. For at rette Grunden ved Pælene overalt ligemeget, og at glöre den overalt lige stærk, flaaer man disse saaledes ned for hverandre, at hver Pæl i den følgende Rad dre i den foregaaende. staaer midt for to nru Tvert