Om Kanalerne og H?.vnene. 993
fom er Vandriig nok, haver man hvad man onffer. Saafremt
denne ikke sindes, tuen i dcns Sted Floder, som lebe igiennem
Dale, der kunde iudhegnes med Diger, og hvis samlede Vande
saaledes indhegncde, kunde giere en overmaade stor Sse ud med
overflsdig Vand, da maa denne Indretning gisres; Hvilken især
er fordeelagtig og af maadelig Bekostning, naar Vandet kan sam-
les imellem Vierge og Heis Bakker af fast Grund, saa man ikke
behover uden Forenings Diger hist og her imellem dem, for at holde
Vandet til behsrig Heide.
§. 336.
Naar man saaledes veed, hvorfra Vandet til Kanalen skal
komme, maa den hele Egn, igiennem hvilken den ffal feres, neie
Nivelleres, for al vide dens Stigning og Affald. Man maa
derpaa forfatte ordentlige Kort, for at vise, hvor Kanalens mindst
bekostelige Lob kan falde. Hvori man, saa meget som mueligt, seer
paa at undgaae Bierge, der ffulde igiennemgraves eller udhug-
ges, og lige saa meget Moratser; de Steder, paa hvilke Regn-
og Snee-Vandene til visse AaretS - Tider plutselig og hoit voxe;
Steder af overmaade ond og utet Grund, igiennem hvilken Van-
del filtrerer og taber sig, saavclsom alle overmaade store Dybder.
Enhver seer let, hvad betydelig Arbeide derfor at man forud maa
paalage sig. For i) al kunde sige, om en Kanal er mueligt
2) At kunde bestemme dcns beste og mindst bekostelige Leb.
§♦ 337* Hoved-Ammrk-
Man serer Kanalerne i ret Linie, saa meget som de fer anførte Kanaler-
Omstændigheder del tillade, og ikke videre. Man feret dem i™®
Ll ll U Grun-den.