Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
992 Sex og tivende Forelæsning. ■ !>MWWWWWWWWWWMWWWW^M^-?-.-,-• --> hoiefte 8 Tommers Affald) uagtet hvad Grunden siiger eller falder; fslgelig uagtet alle de Dale og Bierge, som undervejs sorekomnre, igiennem hvike den maa fores. Hvoraf strap secs, at dette ArbeiLe maa paa mange Steder blive af betydelig Vanskelighed. §- ZZ6. Man maa derfor, for man kan domme om er saadant Verk, hvad heller det er mueligt eller ikke, allerfsrji »ndersege ved en nsie Vandmaalning, hvorledes de Vande ligge, hvilke ffulle for- enes med hverandre. Saa maa og tillige med stor Flid Egnen imellem disse Vande, og Beskaffenheden af Grunden, overalt jaa vel som mueligt underseges. Da en af to Tilfælde moder, emen at det ene Vand ligger hoiere end det andet, og Egnen imellem begge tillader, at Kanalen kan fores ved ct ideligt Affald fra det hsiere til det lavere. Saafremt den Flod eller det Vand, som da ligger overst, haver Vand nok, til baade at underholde sig selv idelig og Kanalen, haver man allerede overmande megtt vundet, fordi man da uden videre Bekostning, ftrax haver et Vandstæd, hvorfra man idelig og rigelig kan underholde Kanalen. Tillader derimod ikke Egnen og Flodernes Lcie imod hverandre, at man kan fra den ene trekke det Vand, fom Kanalen behøver, der skal giere dens Forening med den anden, da maa man allerførst see paa, om Man fra det hoieste Sted, som Kanalerne imellem Floderne bsr igiennemlsbe, ved et dobbelt Fald fra samme af ned ester imod de andre Floder, kan fore saa meget Vand ind i begge Armene af Kanalen, font til en idelig Seilads behevcs. Tresser det sig da, at man oven over dette Sted finder en af Naturen indrettet See, solN