Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Om Kanalerne og Havnene. 99r --f—Bl—il—■-------- -- at disse sidste ere blcvue fundne, haver man anlagt i adffillige af Gaturen dertil ffikkede Lande, Italien og Holland, for Exempel, en Mængde Kanaler. Hvor de Vande, som ffulle forenes, ikke ligge uden saa Mile fra hverandre, er det Foretagende, at legge en Kanal, et Arbcide, som allerede er betydeligt, og af stor Bekost- ning, af storre nemlig eller mindre, eftersom den Grund er beffaf- fcn ril, som ffal igiennemffiæres. Naar derimod, som i Kanalen af Langvedok, et saadant 2lrbeide ffal foretages, paa 50 eller flere Miles Distance, er det et Foretagende af nogle Millioners Bekost- ning, ved hvilket man maa bruge cn uendelig Forsigtighed, i at fore Kanalen paa den mindst bekostelige Maade. §• 33 5- For at forstaae det herhid horende nogenlunde, maa agtes; at en Kanal er, Tab. XXV. Fig. 9. som fer sagt, en dyb og viid inddiget Greft, i Oversnit som abcd. Staaer i den Vandet til ef, maa e/ være af 5, 6 til 7 Ruchers Bredde, eftersom de Fahrteier ere store til, som ffulle gaae jgiennem den, og vige hverandre ud. Dybden af Vandet gb beroer paa, hvor dybt disse Fahrwier stikke i Vandet; i store Kanaler er gemeenlig gb fra 5 til 7 Fod. I 2llrnindelighed gisr man alle Dimensionerne saa smaa, som Om- stændighederne, alt vel overlagt, tillade det, for ei at falde i uover- vindelige Bekostninger. Skafningen bh indrettes efter Grundens B ffaffenhed, udi hvilken Kanalen fores. En saadan Grav maa derfor feres imellem de to Vgnde, som ffulle forenes, saaledcs at dens Grund overalt fered hen efter Horizonten, omtrent i samme lige Linie, (thi man giver paa 50 Ruchcr ikke uden 6 til 7 i det