998 Ser eg tivenke Forelæsning.
Man kunde saal-d-s passere ind i ben, og ud af den tgicn mcd dr
«veifleste Suite; Anker Grunden var god; Havn-n var rummelig.
®jii laa- pa« bet b-qv-mmrste S-ed for Handelen, med et Ord;
ten Alcxandrinfike Havn var en Havn, fom af Naturen havde over-
waadc store Fordele samlede.
Jmidleriid, 6a vel ingen Havn find,s i Verden, som jo haver
n-gl- Ul-ilighed-r, fro havde og den Al-xandrinff- sine. S-en
bcvrgede Vandene i Havnen for st«rk. Mon ftrckom d« vcv ak
lcgq- Steen-Digcr « paa ben forhen beffrevnc Monde.
F°c at giere den ejlerlitje D-el ganffe rvclig ved uroelig See fra
Rjeften, og omvendt viis, trat man endnu et Digs p tvert ovte
■øflsnen, dsg faa, at Skib-n- ved egne bertil atikqté Aabninqec
finite saae ind fra d-n -n- af disse Havne i den anden. Da Som
»d-„ for d-n vesterlige Havn var usikker, bl-v d-r et stor- Bau» a
anloijt, hvis Lys kunde fces paa nogle Miles Distance ud i Havet
ved msrke Natter. j
§• 34r.
mm"E°p>yfts ^uor sturen aldeles ikke hiclper, if«r om Grunden let lader
7 LLN? TU flf ®m,6ct' « bct fa" umuelig. at M- an„gg- -n H.,vn.
Civita Vecbia, J all- andre T>lf«lde kan det ffes ved Hielp af de fta kaldle Molos
i Sirke>Si«n>. eller stor- Slem-Digcr, fom Kb- ud i S°cn, °g indflukte en konstig
Havn, til mindre eller til (terre Deel, estersom Omstmdigbedcr-
n, udfordre det i flette eller i mindre Grad. Fo, at give et
Cxempcl paa en Havn, som n meget hjulpen ved Konsten, ville
vi anfere tvn af Civita Cechia, [om fees Tab. XXVI. Fj,,. r.
6tr Byc« og dens irregvlairc F«stni»gs-Verk-r, faavclfom
««wen A, hvilke., ti( Sikk-rh-d inwd Vindene er inputtet paa
S'd-r"- med to starke Steen-Dig-r C og D, foran for h«j,k- „di E
endnu