Sm Kanalerne og Havnene. 997
imidlertid an paa felgende Hoved-Poster: De Indviger i Strandene
ere tienlige til Havne, som i) ligge saaledes under Bedækkelse af de
udlobende Land hunger, at Bslgerne fra det vide Hav af ikke kunde
synderlig foruroelige deres Vande; ei heller Vindene fra Soen eller
Landet giere Skibene paa deres der værende Sete eller Rede usikkre.
2) Som have faa mange Fods Vand, som Skibene der ffulle lebe
ind i Havnen, behsve fov at svsmme paa Vandet, Uden at have
hist og her Sandbanker og blinde Skier ved sig. 3) Som have god
og fast Anker-Grund. 4) Som man kand lobe ind i og ud af
igien under j af Compassels Streger. 5) Som Strommene fra
Havet ei bære saaledes ind paa, al de i lang Tid kiendelig fyldes
med Steen, Sand eller Tang, og at heller ikke af disse Ting faste
Banker legge sig foran for Havnen. Ligeledes, at i dem Stromme
ei lobe ud, som fylde dem med Jord, Dynd ellev Sand, og 6) at
de cre store og rummelige, saa de paa engang kunde tage imod
en Mængde Skibe. Disse Poster ere de betydeligste ved en god
Havn, om de ovrige, som til den i andre Henseende kunde hcnhsre,
ville vi ikke tale. For Ex. at Ve ligge belcilig for Skibene paa
de Steder, hvor stor Handel drives. Hvor Passer ndi Soen kun-
de, saa at sige, sperres, eller paa Steder, hvorfra i Krigs-Tider
vigtige Foretagende besk kunde udsercs. At de med tilürckkelige
Befæstnings-Verker, Udbedrings-Stabler o.f.v. rigelig ere forsynede.
For at giøre Ideen heraf saa meget klarere, ville vi kaste
Kinene paa Fig. 2. i Tab. XXVI. som forestiller den Mcxan-
drinffe Havn i Wgyplen, hvilken Naturen haver Vanned ved Oen
Pharos, imellem hvilken og Byen Havet havde Indled. Saale-
des seer man sirax, at denne Havn havde i a Oß a to Indlob, et
paa Aster- det andet paa Vestcr-Sidcn; at man kunde beriene sig
c>f det ene, naar Vinden og Soen ikke tillod Indgang i det andet.
Ll ll ll 3 Man