Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
996 Ser og tivcnde Mrelccsning. saa mange Sluser anleggcs, som man ved Bandwaalingen finder, at det heieste Punkts Distance over det laveste indeholder 8 Fod til. I at ankegge bisse Sluser, rotter man sig efter Stedernes naturlige Affald, saa at, naar man engang er faldet, man siden kan blive ved uven Ulejlighed at falde immer hen, hvilket maa dom- mes af Egnenes og Landers synderlige Beskaffenhed. Falder Egnen med et plucselig af, legges flere af de sidst beskrevne Sluser an, en efter den anden. Disse ere de fornemmeste og betydeligste Poster, som i Al- mindelighed udfordr^ ved dette Arbeid. Vi gaae alle mindre be- tydelige med Flid forbie. Dog kunde vi ikke undlade med et Par Ord at forklare de saa kaldte Rulle-Broer, ved hvilke i Mangel af Sluser, Baade ftres hen over smaa Vandfald. De ere blevne e:-.deel brugte og bruges i Mangel af Sluser endnu, men Baadene og Fahrteiene lide meget, i det de trekkes op ever dem. Man seer i Tab. XX V. Fig. 6. en saadan Band i D, paa Rulle-Broen A A, hvis Cylindrer, hvormed den er belagt, og font ruller om deres Tapper, Figuren tydelig visen, tilligemed Bakken A, ned over hvilken Vandel B styrter, og Vinden C, hvormed Baaden trekkes. Det forstaaer sig selv, at man i steden for Vinde kan be- tiene sig af mange andre iblant de forhen beskrevne Statiske Maskiner. §- 340. Kort Beskriv- Da iblant de Hydrauliffe Indretninger det, som angaaer Hav- tting as Havne- ncs fornemme-nene, er noget med af dct betydeligste, ville vi ikke undlade des- 6‘e®Sw6<ln9a‘lenbc " 8iw " kort Begre», yagtct at det dtdhen herende er cn overmande vidtleftig Omfang. Det fornemmeste kommer andria. jmid-