Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
io6 Femte Forelæsning. Tid i sammensat Forhold af alle de Hiuls Halv-Diametrer, i hvilke Axel-Hiulene gribe ind, til alle disse Axel-Hiuls Halv-Diametrer. §* 137. Da Takkernes Antal i disse Hiul felge Forholdene af Pe- npherierne, og derfor og Forholdene af Omlebenes Antal udi samme Tid, saa kan man af de Omlob, som det langsomste Hiul gier imid- lertid at det hastigste en Gang løber cm, bestemme Takkernes An- tal i santtlig Axlerne og Hjulene. Man har alene nsdig, da Last og Kraft forholde sig som forkeert vits de i samme Tid af dem jgien- nemlebne Veie, o.t oplese deres givne Forhold, som forhen §. 135, i andre simplere, da man deraf strax seer, baade hvor mange Hiul man behever, og i hvad Forhold Takkernes Antal fFal være saavel i HiUlene, som i Axlene, saa om man i Axlerne antager dem efter Behag, eller rettere, som det efter Omstændighederne kan falde be- qvemmeft, bestemrneS de tillige, ved de givne Forhold, i Hiulene. Eller ogom det hastigste Hiul lob om 30 Gange, imid- lertid at det kangsomste en Gang gik omkring, oploser man den For- hold 1:30t disse to i : § og i : 6. Hvoraf man sier, at der behoves to Axel Hiul, i hvilke Tændernes Antal er som 1, imidlertid at samme er i Hiulene, de gribe ind i, som 5 og 6. Scettcr man derfor Takkernes Antal i den ene Axel 6, bliver samme i det til den svarende Hiul 30, sættes de i den anden 7, blive Takkerne t det ril denne sidste svarende Hiul 42. Men da deslige Forhold sæd- vanlig pan meer end en Maade kunne oplofts i andre simplere, maa man i enhver given enkelt Tilfælde vel undersoge, hvad for nogle i Henseende ril dem ere de beste. 138.