Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Om Hjulene. 107 §. 1Z8» Man kan endnu giore en Deel andre Slutninger, for at bestemme Lasten og Kraften af Takkernes og Omlebencö Antal, eller af disse dem igien. Thi kaldes Lasten L, Kraften K, Omlsbenes 2(nta( i det hastigste Hiul i en vis given Tid a r i det langsomste Mbt samme Tid k Peripherien i det ferste af disse Hiul P i Axlen fif det sidste p. Kraftens Vei S, Lastens udi samme Tid a Da bliver L:K=Su=P/z:^ Hvoraf faaes 1) Lpb = KP/?. 2) Spb = sV<k Hvoraf, som let sees, en Mnngde Slutninger kunde gisreS, som, l'or Erempel, at man ei behsver at vide andet, end Omveltningernes Antal i en given Tid af det hastigste og langsomste Hiul i en Ma- chine med Hiul, saavelsom begge disse Hiuls Peripherier, for deraf at bestemme Forhotden imellem Lasten og Kraften; og deraf igien, naar en af disse sidste er given, den anden. Men da i alt dette antages, at Machmen ingen anden Modstand haver at overvinde, end Byrden alene, saa man her hverken seer paa Friktionen eller Modstanden af Inertien i Machinen; saa ttene alle disse Slutnin- ger til intet andet, end at bestemme Kræfterne af Ligevegten, hvilket man desuden altid let kan: hvorfor vi heller ikke ville være vidtlof- tige i at forklare disse Regler, som i sær kunne blive mange, naar Ulan iagttager, at den Forhold Pa: pb ligeledes kan tilkiendegive den sammensatte Forhold af Hiulcncs og Axlernes Diameter, og b : a der til disse Hiul og Axler svarende Takkers eller Tanders Antal. §' 13 6* 137. Vi ville i den Sted kortelig anføre den Fordel, fom der er i Machmerne imellem Hinlene, siden man under en Skikkelse bedre O s under-