Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

126 (Sicttc Forelæsning. 160. * Hefter derimod Strikken ved Blokken af de loft Tridser, som i Fig. i o. Da er Pressionen af Tyngdens deelt over der Punkt t over Centret c og Centret e , thi falder Tyngden T , trekkes de alle ned efter. Da nu Strikken er overalt lige stærk spendt, saa er og den Deel af Tyngden, der hviler paa det Punkt z = K, og saaledes __ . K.ab K. df m * K + ” + — = T, etter og K. ac. de -s- K. ab. de -s- K. a c. df ™ T. ac. ae, ->g T:K — (ftc♦ de -|- ab. de -s- ac. df); ac. de. Man seer strap, hvorledes de forhen givne Regler for parallele Strik- ker heraf flyde. §. 161. Udregning af * Bliver man ved ar slutte paa samme Maade, da seer man der til Deels ere strap, hvorledes en Art af Tridse-Verker kan udregnes, soni forets tabe?deUs^som ^af. VIL Fig. 7, og hvor flere Strikker anvendes for qt udgio- bveraudre^v^cdrc ^tldseVerk. Nemlig cend¥x er en gerneen Polyspast, en ^cre Strikker- saadan, som den, der forhen er bleven forestillet udi Fig. 3, hvor Strikken hefter saft ved den underste Tridse - Blok. I / henger denne saaledes indrettede Polyspast i en Strikke, fom gaaer omkring den faste Tridse a, og med den anden Ende a hefter ligeledes fast ved den loft Tridft-Blok udi c. Saaledes maa Tridsen a bære den hele Tyngde T t / ofl Kraften K, naar nemlig all staaer i Ligevegt. Men den parallele Strikkes fc Cpendning cr det halve af Centrets Pression udi Tridsen a, folgelig bliver Strikkens /^Spending — —— ? »g med denne Kraft holdes det Punkt c op efter af Strikken fc. Da