154 Syvende Forelæsning.
fjende til Kikkertens 2lxU, horizontal. Den anden, fordr den Straa-
le, hvorved man sigter igiennem Glassene til Objectet, saaledes
borer sig, saa at de langt bortliggende Ting altid synes at staae
hsiere end som de virkelig staae. Dog kan man forekomme de her-
af flydende Ulerligheder, om man under Maalningen ikke foretager
sig paa gangen hsiere end en horizontal Distance af 6000 Fod ar
afmaale ; thi Erfarenhed lærer, at Straale-Brekningerne paa den
Distance ei ere af Betydenhed. Desuden er det allid godt i
disse Slags Maalninger ei ar foretage sig fra Sted til andet alt for
store Distancer, thi jo længere disse Distancer blive, desto mindre
bliver og Billedet bag Objektiv-Glasset, og desto snarere kan Aiet
tage Feil, som seer samme igiennem Aie-Glasset.
§. 199.
I sær i detsNig- Instrumentet ber derfor altid rektificeres, fer man begynder
søgning.UUi)eV' Vandmaaluingen, og dette sidste kan ffee paa mangfoldige Maader.
En as de beste er den, sein inan ligkledes kan bi tlge ( ved
drankerne; Til hvilken Ende vi og her (Taf. VIII. Fig. 12.) ville
- forestille os en Quadrant, siden man let seer, at dette sidste kom-
mer ud paa det samme, som om man betragtede Vatterpasset selv,
fordi Sigte Linien bsr staae perpendikulcer paa AB. Fig. 1 2.
For at giere det, som vi ville sige, desto klarere og uden .
Meie sorstaaeligt, ville vi forestille 06, at abc var en rigtig £Uuv
drcmt, fra hvis Center a ned efter ac hengte et Heste-Haar med et
Lod i, imidlertid at ab var en horizontal Kikkert, og Buen bc 90°.
5)2an feer let, at dersom i denne Tilsælde abc, imidlertid at ab bli-
ver ubevægelig, vendes om og faaer den Slllning adb, saa at det
Punkt