Om Vand-Maalntngen. 161
nten Be, som Instrumentet i Ad bor vise, om det ellers er som
det bor være, sg i alle tre Sigtninger i C og A Haaret haver
giennemskaaret Cirklen paa Selv-Pladen i dens Center. Viser da
Instrumentet ikke det Punkt men et andet, enten hoiere eller la-
vere, da kan Feilen hielpeö paa en af de §. 202 omtalte Maader.
§. 205.
Da det kan tresse, al den §.204 omtakte Linie AB ci al-
tid kan maakcö, saa er det dog desuagtet meget let, uden at bekym-
re sig om Instrumentets Misviisning , at finde den sande horizon-
tale Linie, alene ved at giore Afmaalningen to Gange, ftrst frem a»
og siden igien tilbage.
Man sætter nemlig (Tas. IX. Fig. 4) Instrumentet forst i B,
saa d er det Punkt, hvorigiennem sigtes, eller Kie-Punktet i Fila-
mentet, og det Punkt a det, som faaes i Linien Aa ved denne
Sigtning. Siden sættes Instrumentet i og ved en ligedan Sigt-
ning der Pinlkt b faaes. Da, efter dette vores antagne, b 09 ci d
sies, hvilket burde ffee, om Instrumentet var i alt rigtigt, og flet
ingen Misviisning var; saa behoves alene, at db deles i to lige
store Dele, da an altid bliver den sande Horizontal Linie.
Thi antages det Punkt C som Jordens Center, og man fore-
stiller sig i Skeden for Aa og Bb, fom vi nu nylig betragtede, de
sande Vertikaler O og O, som Jordens Halv-Diametrer; da er,
fordi Instrumentet antages under begge Asmaalninger at v-ere ens stii-
let, Vinklen daC = abC. Fordi derfor i Trianglerne C ad og
Cab Vinklen aCb er tilfelleS, bliver og baC—adC. Skal »u an
være horizontal, maa og naC være = anC — ab C 4~ ban, det
æ er