166 Syvende Forelæsning.
quer eller Asdeelninger; i den ene alle de forste Frø, HG, nC
o. s. v.; i den anden alle de sidste, som svare til samme Stationer,
nemlig Ho, «I), AB. Man maa deri være meget agtsom, at
man ei skriver disse Hvider falsk ind i Rubriquerne. Hvorfor man
gisr vel i lillige at lade flere Personer hver for sig skrive Höiderne op.
Ved delrne Indskrivning i Rubriquerne er det dog tienttgt at
agte, saa tidt som begge de Punkter, hvis Forffiel i vertikal Hei-
de skulle underssgeS, ikke begge ligge under Sigte Linien, at da to
adskillige Tilfælde kunde komme for.
1) Naar det ene Punkt F (Taf. VIII. Fig. il) tigger
under, og det andet, som r, over Sigte-Linien mH, ihj vi anta-
ge Aiet udi m. At da, for at give Heiden af Stigningen lik-
kiende, i den ferste Rubrique bor ffriveö Fm -H ro, men i den
anden O. Thi Tilfælden er den samme, som om Sigtningen ffede
fra r til s, da Heiden, som let sees, blev sm 4- mF=ro 4-Fm*
2) Antager man, at den samme Sigte-Linie mo ssulde ved-
ligeholdes hen til v, og man over den ffulde maale den vertikale
Forffiel i Heide imellem Punkterne r og /for Ex., som begge lig-
ge over Sigte Linien mv, da maa agtes, at i dette Tilfælde maa
i forste Rubrique (wcrtimod hvad ellers ffeer, naar begge Punkter-
ne ligge u'.lder Sigte-Linien) strives den Herde Fv, fom det Punkt
f haver over Sigte - Linien, og i anden Rubrique Heiden ro over
samme af det alldet Punkt r. Thi man seer i forste øjekast, at
Tilfældet er det samme, fom om Sigtet blev fra G kil /, og at det,
hvad man i F er heicre end i r, bliver fv — ro, saa ro |1M
trekkes fra fv , hvilket er Aarsag ril denne Ombytning , siven vi
antage, al Helderne i anden Rubrigne altid blive rrokile fra de i ferste.
§♦2 12,