Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Skruen og Kilen. 173 §- 221. Til enhver given Byrde kan Forholden da imellem Forholde« i Skrue-Gicrngernes Distance og den Peripherie, som Kraften ^Enb/stem- rned fin Vegtstang beffnver, let findes, siden den altid a den samme, som Forholden af Kraften til Lasten. Man kan derfor enten antage Vegtstangen eller Skrue - Gienger- nes Distance efter Behag, for, naar en af disse er given, da ar finde den anden; men man gior best i for at indrette Skruen, sårdeles at see paa, hvor fere Skrue-Giengerne bor giores, og derefter, som man i den givne Omstændighed fin- der det tienligst, at indrette Skrue - Giengernes Distance forst, for siden at soge Vegtstangen, som den fierde i Pro- portion. Hvorledes man ligeledes kan, naar af Last f Krast, Skrue Giengers Dlstance og Vegtsiangs-Armen, de tre ere givne, finde Den fierde, i Folge §. 2:7 og 27, er saa let, saa det er unodigt, derover ar ville vcrre vidtloftig. §. 222. imidlertid er det let at see, at Skuren er en af Skruer med de fortrefltgste Machiner, naar nemlig man seer paa at spare acrgiveciKraf- Krafter, stiont Tiden af Bev<rgelsen bliver langsom. <nt> de <m= for alle Ting maa ftes paa, at Giengerne ti trekke, hvorfor og Skruen maa giores of meget haart og fast Trae, som Hagetorn for Exempel, om meget er ak bare og loste. Man gior den og af Jern, for at vare desto startere. Del « af denne sidste Aarsag, at man, hvor store Byrder ere Y 3 «t