_______________Om Skruen og Kilen. 173
§. 227.
Man kan bevise terre selvsamme cif vores forrige D«pmmrk-
§.216 anforie almindelige Regel. Thi dersom t det Sieblik, mindelige Regel
da Kilen bevager, Materien revner, saa man antager (Taf.^ lk6e
X. Fig. 2, at, imedens Kilen falder fra ABC til den parak
lele Skilning I^U, Delene afMaterieli, som sprenges, bevcrge
sig, ag hen til bg over den liden Bue ab, der kan ansees
som en Perpendikel paa ag, og cg til dg* saa Bevægelsen as
Materiens Dele paa den ene Side af Kilen er omkring det
Punkt g i Triangler abg, og paa den anden Side af Kilen
igiennem er ligedan Triangel egd, faa hele Bevægelsen af
samtlig Materiens Dele bliver Parallelogrammet ab hg: (naav
nemlig begge de materielle Triangler sammenlegges, og den
felles Bevægelse derfor i Materien, eller den Bei, den be-
ffriver, imedens at Kraften med Kilen falder fra B til F,
bliver den Linie ba\ Da blioe ba og BF de af Last og
Kraft i samme Tid igienmmlobne Veie.
Z 3 Kastes
2) Virker K ikke efter Planets Direktion, men i en Direktion
parallel NC. Da maa Kraften efter NC opisses udi tvende andre, i
en NF perpendikukær, eg i en anden CF parallel Planet. Hvoraf
alene den sidste er nyttig , og CF maa være = L. CoL o. Kaldes
den hele Kraft hen ester NC, K , da bliver 1 : K Sin. CBN (eller
1. Sin. ACN NB
CNF) : L. Sin, ACN, og K “ rncr- L > suldkom-
'will, V> ID IN IN lu
men som i den ssrsie Forelæsning §. 25.
3) Videre see S; at ten dobbelte Kile henhorer egemligst ti! Vegt-
stangen, ben simple derimod til der st'raaeliggrnde Bret, ffiont man
ureger ler skionner, at de begge kunde henføres til Lette sidste.