i84
Niende Forelcesning.
ter, hvorved den ftlldkomneste Brug af Machinen naaes. I
de lettere Machiner nemlig, kan man antage Kraften
om den, som til Ligevegten udfordres, kaldes K, i de tun-
gere derimod kan den ansees som = 2K, eller som det dob-
belte af de Krafter, hvilke, til at holde Ligeyegt med La-
sten , behoves. Man forstaaer ved lettere Machiner de,
hvis tungere Dele langsom bevcrgeö, eller staae lidet og
maadelig fra Bevægelsens Center. Ved tungere de, hvis
tungere Dele hastigere bevceges, eller staae tangere fra Be-
vcegelsens Center, thi man seer af Veerdien i §. 237,
at jo storre a er, desto (Torre maa -v og blive, for at ved
Division af x Svingels Centers Distance fra Henge Punk-
tet ei anseelig meer stal kunde forkortes, i storre Forhold
nemlig, end Kraften formeres (*).
§. 240.
(*) Det i h. 259 sagte, maa man vel agte, er ikke uden en Approxiomation,'
eller en Værdie, scm i Almindelighed nærmer sig den sinde. Imid-
lertid forstemes. det let af den forhen til §. 65 gjorte Anmerkning.
I Folge den er, n-j- h = nb. I der» Hypothese lerfor, da Ma-
chinen er let, bliver a meget liden imod b , faa a kan i Approxi-
mation antages = o, hvoraf folger, ar i dette Tilfælde » 1.
Hvilken Hypothese temmelig got lader sig anvende til Drug i Machi«
nerne, saa tidt som de ere lette. Men i Folge af samme Anmerkning,
bliver det Tillæg, som bor gisres til Kraften, eller x ~
— 5«, o<jom «= i, bliver x — 5 = 5. Hvilket cr
Neglen for de lettere Machiner.
For at bestemme en Regel for de tungere Machiner, maa fsrst
fastsættes, i hvad Tilsælde at man vil ansce dem som tunge. 'Dette
skeer