Niende Forelæsning
Krcrf-
Veqtstænger og
T ridser, til at
soraarsage
horizontal
veegelft.
186
Forener man Vegtsta-ngerne eller Vinderne med Tridse-
m Verkerne, da faaer man derved en af de fortrefligste Maa-
Sc; der til at bevage hen efter Horizonten, som man seer Taf.
X. Fig. 8; $)vor CB er en Verrikal-Vinde, omkring hvilken
i N gaaer et Tou hen til Tridse - Verket FD, som, efter
at vare viklet omkring samtlig Tridserne, er endelig heftet
fast ved den fasie Tridsc-Blok udi E> Tridse Verket igicn
er heftet fast ved Tyngden H udi 6.
som den var, hvilken vi forhen have brugt i ellevte Tillæg til de mckan.
Forelæsn. Er denne Vegtstang AD, hvis hele Znertie forenet i dens
Tyngdes Center C, som tillige er Hvile-Punktet, vi ville kalde A; er
AC Cl) zz a cn af Zlrmenes Længde; Videre, om Tyngden henger
i B, hvis Inertie vi ville kalde B, 09 BC ~ Da, for ar kun-
de betragte den hele Znertie, som om dens Bevægelse var aldeles ens-
dan, maa den ferst forflyttes hen til et og det samme Punkt, til det,
hvorpaa Kraften virker; til det Punkt D. Fordi Materiens ulige Mod-
stand imod Bevægelsen er da i Kræfternes og Bevægelsens simple Be-
tragtning ikke mcer til Hinder.
Paa samme Maade da, som for i foromtalte Tillæg, findes Vegt-
stangens hele Inertie omstyrtet kil Dzzj/z, og forbi Inertien 2/zzzA,
EÅ3
kiper den ~ jA. Inertien B omflyktet til D, bliver ligeledes y
saa at, naar Inertien af Kraften udi D =2 D, bliver den og den hele
7 A _ B^2
omflyttede Inertie ubi D~ jA -4- D —2----------------------------
n a
Den i D bevægende Kraft er Forffickken imellem Pressionernes Mo-
went »ldi A og udi D, kaldes samme K, öa er K zz: en Funktion
af ben bemgendeKraft i den Vinkel-Hastighed, hvormed den bevæ<
ges.