Om dc sammensatte Machlner. 187
tA «-S u essjrøwwsaa* s-x^/^BWKa^^^^rwaRflaym-ieæsi^ssznatMiircwaesurtxeKsasaBsee^aaeM^^iai
Krasterlie, som behoves tilLigevegten, bestemmes over-
maade let. Kalder man ten hele Modstand udi H, M,
t’a, cm man udi I ved Tridse - Verket alene ffulde bevage^
blev.Straften §.153 = |M, felgelig var det det samme,
som om i N den Deel af Lasten |M blev anlagt til at tryk-
ke
ges. Følgelig bliver den bevægende Kraft eller Pressionen selv udi I>
K
= —. Hvoraf den hastiggiorende Kraft faaes, naar man dividerer
K
~ med Inertien, faa at derfor ben hastiggiorende Krast udi D bels«
K a
ber sig til , . I Machinerne ffeer ingen Acer-
—{— JL)(i —üb
leration eller idelig Formering udi Hastigheden. Den vindes, efter alt,
hvad Erfaring viser, udi dem med et eller i bet mindste udi en meget
liden Tid. Hastigheden selv kan i dem derfor ansecs, som idelig at være
den Hastiggiorende Kraft proportioned, saa at derfor Hastigheden selv
Ka
udi D bliver , ' ~ 7 , hvoraf Hastigheden ftenideles udi
jAa Drt -f- Bb
B let bestemmes; Thi disse Hastigheder ere Vegtstangs - Armene CI>
Ka
og CB proportionerer, og derfor <i: &=: i ~ " til Ha-
■3 Aa -s-vn -+-B/r
Kb
stigheben udi B = » ' ~~ 7.
r jAa2-j-Da2^-Bb2
Ester at Hastigheden udi B saaledes er i Almindelighed bestemt, be-
stenAieS derpaa let efter Mcthoderne for det mindste og største, det en-
kelte Tilfælde af Længde udi CB, udi hvilket Hastigheden udi B er störst.
Dertil udfyrdres intet andet, end udi den forhen givne almindelige Vær-
die af Hastighed : (jÅa2 Da 2 -s- Bb ) at behandle b som for-
anderlig. Men da K er en Function af Z» 6«— ßb> om ved 5
Vb 2 forstaaeS