Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

4 Forste Forelcröning. derfor , i hvad indbyrdes Forhold at Krcesterne maa staae, paa det at ingen Bevægelse stal kunde ffee, ligesom Meka- ttiken viser Krcrfternes Beffaffenhed og Maade at virke paa, saa ridt som Bevægelsen virkelig ffal gaae for sig. Disse to Videnskaber ere derfor hverandre paa denne Maade imodsatte; Imidlertid er dog altid Hensigten af Statik, at finde de Kra'fter, som udfordres til Bevægelsen. Thi man seer let, at saasnart som den Kraft er bekiendt, hvilken, uagtet alle modende Hindringer, staaer i Ligevegt meb en anden, at da intet andet siden behoves for at rib veiebringe Bevcrgelsen, end at formere efter Behag dm saa- ledes fundne Kraft. Da derved Bevægelsen altid kan blive tilvejebragt/ ffiont Graden af den derved endnu ikke er bestemt. §. 2. Hvad man for- Det hele Materielle, ved hvis Modstand Krcesterne vedMachine, og hindres, kalder man i Statik med det Navn af Machine, nernes v^rkettge Machinernes Forretning bestaaer derfor deri, at de paa Kordel« bestaae. ^en ene Side hindre den ene af Krcrfterne i sin Virkning, for derved paa den anden Side at giere Jgienvirkningen desto lettere for den anden af Krcefterne. Dette er det sande Begreb, som man bor giere sig om en Machina Ved Machin Valsenet tilvejebringes eller stabes, saa at sige, ikke nye Kræfter. Men de storre forhindres, saa tidt som det behoves, saaledes, at de meget mindre kunde med dem staae udi Ligevegt og af dem ikke forandres. Videre kan en