___________0m de siimmensatte Machlner. 197
Deraf forstaaes fulbf ommen, hvad vi i det foregaaen-
te have lagt §. 116, at Vinderne, saa simple Machines som
de endog ere, ikke desto mindre ere overalt i Brngen hoist vig-
tige Machmer, hvorved de stsrste Ting kunde Udrettes. Saa-
ledes var det ved simple Vinder og Tl idser, at den beromte
Fontana kostede i Rum den ugemeen store og omfaldne Obe-
lifcum, hvorom Leupold videre kan efteistaaes i det ofte
VMtalte The atro Machinario.
24Z.
ot bevage Byrder langs hen efter Horizonten gier Vegrstangms
man Brug afen meget beqvem Machine, som er intet an-Hi^fo^
det end en Sammensattelse af en Vegtstang og et eller fiere Horu
Hiul. seek Xof» XL Flg. i. denne , font »ontou
ellers gemeeillig kaldes Vegtstangen af GaroufTe, efter sin
Opfinderes Navn. K er en Axel, hvorpaa ep festet et tak-
ket Hiul z AB er en Vegtstang , som ligger an i det Hvi-
le-Punkt C, 3 a 09 £ ere to Jern-Stænger ae bh7 som
Skibe ind med Hager i Hiulets Takker udi og k
Cc Z I
c) Hvoraf ftes, ar naar man end ikke engang haver Hensigt paa
Friktionen, foraarsager dog Inertiens Bevægelse alene, at jo mindre
Hiul man kan bruge i en Machine, desto bedre er det altid.
cl) Hvoraf atter iglen fuldkommen forstaaes, at de Regler, som
bor iagttages i Machmens og Lens Inel ties virkelige Bevægelse ere af en
langt anden Beskaffenhed end de, som Ligevegten udfordrer. I Bcvce-
Helsen nemlig bliver det altid en Sandhed, at jo simplere en Machine
er, desto bedre er den. Hvilket var den Sandhed, som vi ved denne
hele Anmerkuing i sær vilde bevise.