Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om adffittige Kraners Beskaffenhed. 201 ligt maa nærme sig den Linie, hvorudi n ligger, at Svinget af Snabeln kan blive desto ftørre, hvilket ellers derved forhindres, at AI og n falde over adffillige Linier. Omkring Vinden AB lober Snoren h, hvilken igien ganer over Tridserne / og k, holdende i cn Krog l1 Byrden /, der skal loftes, hvilken sidste gaaer akt hsie- re og heiere op, eftersom Snoren faaer meer og meer vikler sig om Cylindren af Vinden. §. 246. I Skeden for at legge Snabeln af Kranen an, som i Fig. 3, stden der den Ulejlighed falder for, At M og z? ei falde over samme Linie med hverandre; kan man ei alene lade Snablen, som i Fig. 4, hvile paa den koniffe Tap af Cylindren G, men og i p ved Hielp af Stiverne og en Tommer-Forbindnmg rundt omkring Det horizontale Snit igiennem p vises i Figuren udi 8, hvori man seer den cirkulære Aabning i Plankerne, som Tommer-Stokken G gaaer igiennem, saa hele Machine» omkring den i p kan bevæges, som Figuren videre viser. Man kan legge Snabeln af Kranen an paa en Mcrngde an- dre Maader; men deri er ingen Vanskelighed. I Sreden for at lade Snoren lebe simpel hen ned til Byrden, kan man, som i Taf. X. Fig. i o , ved t anlegge en los Tridse, hvorved skrax vinde- det Halve i Henseende ril Kraften. §• 247- Den Kran Fig. 4. er den saa kaldte Franzosiffe Bygnings- . Kran. Den og andre ere deri adskillige fra de af forrige Slags, Dd ar