Om adskillige Kraners Beskaffenhed. 209
§- 255.
Forener man derimod Skruen med Hjulet, da faaes Udngnmgaf
. Skruen uden
derved en overmande stark Lofte > Machine, som ttUlge, lEnde,
Henseende til Maade« at bevcrge paa, falder mangfoldig be-
qvem. Man kalder en saadan Machine, hvor den convexe
Skrue er forenet med et Hjul, Skruen uden Ende, fordi
den kan veltes om uden Ophor og Ende, da de andre Skruer
ei have uden en vis Hoide at lobe op eller ned paa. Vi
forestille deri her i et Par Machiner, for tillige at vise,
hvorledes den i Brugen virkelig kan anvendes til Nytte.
I Taf. XIIL Fig. 2. er ABCD en Stellage, som boet
et Tridse-Vcrk IF, og desuden i eab en Skrue uden Ende; nemlig
a er Skruen, som hviler i e saaledes, at den kan bevæge sig rundt
om i Tapper paa disse Steder, c er Hiulet, i hvis Takker Skruen
griber ind; g en Hage, fom falder ind i et Hiuls Takker, som
er su paa den anden Ende af Cylindren X, ligesom Hiulet c
ftafler foran paa denne Cylinders forreste Ende. Hagen holder imod,
saa ar Tyngden et kan trekke Machinen tilbage, b er et Haandgreb,
hvormed Skruen veltes idelig om. For et hvert af dens Omlsö
gaaer en Takke ind og en anden Ud af Skruen. Imidlertid at
saaledes Hiulet gaaer omkring, vinder sig Snoren af Tridft-Verkel
om dels Axel, hvorved den forkortes , og Tyngden tilligemed Trid-
ft'Vcrket stiger.
For at udregne denne Machine, ville vi bekiene os af den
allersimpleste Maade, da Udregningen er intet mindre end vanfMtø.
ville sætte for Ex. at i Hiulet ere 20 Takker, Kraften maa da
2 ° beskrive Peripherien, hvis Halv Diameter er en > ferend
Ee ar