Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Om de bevægende Krcester. 225 desuden forestille os, som om i b og d to Svinge - Lod eller Tyng- der vare lagte, hvilke endelig og rilsidst bevægede sig i Cirkel.Bevægelse med en Hastighed af 10 Fod i Sekundet, imidlertid at Peripherien ti! nb — na forholdt sig til Distancen af Ekrue-Giengerne som i o : i. Dette forudsat, bsr Kraften af Svinge-Loddene forandres til en ligegyldig Pression i Punds - Vegt. Antager man i denne Hen- seende ril Uiittct den Erfaring af Camus (*) , at en Tyngde, fom falder igiennem cn Tommes Horde, gisr den samme Pression, som 50 Gange dens Vegt; da behoves alene, af Loddencs Hastighed (som altid findes ved at dividere den igiennemlobne Peripherie med Tiden, i hvilken den igiennemlsbes) at ssge Heiden, som til dett svarer Metan. Forelæsn. §. 5 7, hvilken bliver i vores Hypothese 11 Fod eller 2 o Tomme. Felgelig, da de levende Kræfter ere som Herderne af Faldet, igiennem hvilke Hastighederne vindes, §. 274. 47. Mekan. Forel., kommer det paa et ud, hvad heller at en Kraft af 100000 Pd. trykkede paa Vegtstangen, eller om den blev dre- vet om af to Svinge-Lod af 100 Pd. Vegt med 1 o Fods Hastige hed i Sekundet. Men i Felge Skruens Natur er §. 27, om Mod- standen kaldesM, i.Mzziooooojo. Felgelig kan ved et saa- dant Svinge-Lod en Modstand overvindes af en Million Pd§, Krcrfrer. §. 271. D-t andet Slags ftes Tas. VIL Fig. 6. Da n«1» ^"5,™ gi»r sig let selv et Begreb af Rystningen, som bar og hol- der (*) Forces mouvantes Part. I. Chap. Z. Seit. 2. Prop. X. mm disse For- fsg synes ikke at være tilforladelige, imidlertid ere ingen bedre gisrte. Gg