Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om de bevcegende Kroester. 227 bevceges. Skiont der ingen Vanstelighed bor vcere i at fin- de de Kræfter, fom i deslige Tilfalde til Ligevegten udkrce- ves, kan det dog maaffee vcere tienligt, kortelig at erindre, at saa tidt (Taf.XIV. Fig. 14.) en Snor, som ABC, lober omkring to deslige Hiul, som A og B> da, siden den over- alt er lige stark spendt, er Trykningen, som den forvolder, i A og B den samme, hvad heller at saa B er af samme Storrelse med A, eller storre eller mindre end A; uagtet at disse Hiuls Omlob forholde sig til hverandre i forkeert Forhold af deres Peripherier. Dette forudsat, seer man let, at saafrentt som stere deslige Hiul hefte ved Snorer sammen, og lobe om med hverandre, er der dog ingen Forffiel imellem de Krcefter, der staae paa denne Maade i Ligevegt, og imellem de, som staae i Ligevegt ved Hielp af de sædvanlige Hiul: Thi anta- ger man, at Snoren ved sin Trykning holder Tyngden T, (eller om man i T vil forestille sig en bevcegende Kraft i Tyngdens Sted, hvilket da kommer paa et ud) saa bliver Kraften i G = Hvilket og er den Trykning, som Tyngden T udover udi O. Deraf folger iglen, at Tryk» EF DK nrngen i A bliver , hvilken er den samme, som AM z Trykningen i B. Hvoraf sees; at Kraften i B forholder V9 til Lasten i T fuldkommen paa samme Maade, fom i Went, ester vores forhen beviste §. izl. Gg 2 §. 273-