Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Machtnernes Bevcrgelse ved Fiedre. 233 er ikke stärkere end ganste lidet over, hvad der behoves 1) til at holde det Lod, der stiver Snoren, saa den et glider; og 2) til at overvinde Machinens Rivning eller Friktion. 2 Uhrene vindes tidt Loddene op simpel hen, ved at lofte det ene og trekke det andet ned ester uden Haand-Vinde. §. 279. Uhrene give os videre Anledning til at tale om de Staal-Fieder. Machinerne bevcegende Krafter, som virke alene ved deres Elasticitet. Da ere de saa kaldte Fiedre eller tynde elastiffe Staal-Plader, men deres Virkning haver alene Sted i de Machiner, som ikke have andet at bevage, end dem selv og de Dele, de sammensattes af, saavelsom den deraf kommen- de Friktion, hvorfor de og i sar bruges i Uhrene/ ffiont de have en virkelig Feil; den, ar de trekke ulige. Man seer Tas. XIV. Fig. 15. Maaden, hvorledes de legges ind t Uhrene. a er en cylindrisk Axel, til hvilken Fiedern er loddet fast med den ene Ende, side« er den bolet i en Spiral, som Figuren viser, og igien loddet udi b og langs ned ester fast til Cylindre« AB, der bedekker alt. §. 280. . - Fjedrenes Krcefter til at bevcrge ere, saa lcrnge ei blive spendte uden med en maadelig Krast, altid den »es ulige Trek- Kraft proportionerte, hvormed de blive spendte. Naar manlun L treffet et Uhr op, spendes Fiedern i Begyndelsen lidet, siden alt meer og meer. Er Uhret derimod udloven, ligger Fie- Hh dern