Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

R Forste Forelæsning. §• 7. I hvad Hen- seende at Theo- rien af Statik Desuagtet er det fttldstandigt nok, for saavidt som Theorien af Statik scrdvanlig forklares; da man i den ckne nicnU^toEomi öetragrer Machinerne, fom saaledeö tilberedte, at de ved den mindste Tilvext af Krckfcer kunde bevceges. Men der- med er langt fra ikke Sagen i Machin-Vcesenet giort. Det, som ikke mindre behoves, er at vide, hvad K'rcrster over Ligevegten at der udfordres til den fordeelagrigste Bevcr- gelse, endog, naar matt ikke vil see paa, hvad der tabes af den i at bevcrge Machinens og den ovrige Znertie. Da i denne sivste Theorie endnu neppe de forste Grunde ere blevne lagre, faa er det i den Henseende at man med Ret kan sige, at Theorien af Statik til stor Deel er ulige ufuld- komnere end Theorien af Mekanik, §. 8- Hvori Van« Saasnart som de simple Machiner forstaaeS vel, er Machm - Væft!'der ingen betydelig Vanffelighed i at bestemme de K'rakfter, hvilke udfordres til Ligevegten i de sammensatte. Paa den- ne Maade ere Udregningerne i Statik langt fra ikke vanffe- lige, og naar man desuden veed de fornemmeste Maader, hvorpaa de simple Machiner kunde sammenfoies i de sammen- satte, er det endog ikke vanskeligt, selv paa egen Haand at udfinde faa mange nye Machiner som man vil. Desuag- rtet bliver dog i et hvert enkelt Tilfcrlde en af disse Sam- menfoielser bestandig fordeelagtigere end alle de andre. En Mekanisteö Genie og Duelighed bor derfor deri sårdeles vise sig/