242
Tolvte Forelæsning.
i Skeden for Tridserne, saa Strikkerne paa begge Sider kunde lebe
parallele. Derved vindes, al 16 Personer giøre samme Virkning,
fem fer 20 ; og at de alle kunde samles ved et eneste Tou, fel-
gelig bedre trekke tillige med hverandre, end for. Touenes Mod-
ftand og Stivhed over Hiulet er desuden mindre end fer over Trid-
serne, Touene siides mindre. Saa at denne Forbedring er virkelig
betydelig.
Vil man med deslige Machiner drive Pælene ffcaae ind, da
legges Opstanderne N ffraae an paa Horizonten, saa at Slaget des-
uagtet bliver perpendikulär paa Pælen.
§. 28 9.
Hvor dybt en Pæl kan drives ned i Grunden ved et Slag
af en given Tyngde, som loftes til en bestemt Heide, er en Sag,
fom bcroer paa Forssg. Eftersom Modstanden er storre eller min-
dre til, bliver Forsoget adffillig, saa det er meget vanffeligt, deö-
angaaende forud al kunde sige, hvad der vil ffee. Imidlertid kan
man altid for en hver Art af Grund, over hvilken enkelte Forjog
ere blevne tagne, fastsætte almindelige Regler. Thi da Kræfterne af
Stedet ere levende Kræfter, saa maa de fulde Virkninger være som
Quadraten af Hastigheden i Heiden, om Modstanden, hvilken de
adffillige Sted forefinde, altid er den samme. Skulle derimod IV
gedanne Virkninger yttre sig over ulige store Jnertier, da er Virk-
ningen som Inertien forkeert; og desuden, om Modstanden antages
at være i samme Forhold, som Overfladen eller Supersicen af den
neddrevne Deel af Palen, bliver Virkningen alt for Resten lige, i
sammensat, men forkeert, Forhold as Inertien i Superficen.
* Saa-