-44 Tolvte Forelæsning.
b) For dkt ferstc S!i>g er x = o, eg den Heide, hvor,il
1 c ß T. H tn- S- ti
’Pækn synker, ____ —-__n Den samme Formul gielder ligele-
des for alle slagene i Almitidclighed, saa tidt som man kan anta-
ge, ar Grundens Rivning og Trykning paa Siden ingen Modstand
gier. I dette Tilfælde maatte derfor ved hvert Slag Palen sylcke
lige stærk.
c) Men faafnart, fom Trykningen paa Siden er betydekig,
eliten fordi Grlrnden staaer imod vev sin Rivning eller ved sin ela-
stiske Kraft. Da kan en af to treffe ind, enten at Modslanden
imod Basis er over samme Superffee lige faa stor, som den paa Si-
derne, eller og at de ere til hverandre i en vis given Forhold, hvil-
ken i den famme Grund kan ansees fom bestandig. I det ferste Til-
falde gielder bestandig den i No. a) givne Formuk.
d) I den sidste derimod gielder den i No. b) givne Formuk,
ja« ridt som Side Kræfterne ved imodfat Trykning tikinretgiore hver-
andre, hvilket maa ffee, om de i cylindriffe, koniffe og priematiffe
Pæle trykke efter horizontale Direktioner. Tilinketgiore de ikke hver-
andre , da kunne de Tilfælde treffe ind, fom ved Perle-Ranmingen
Undertiden iagttages, at nemlig Grunden ffyder efter Slaget Pæ-
lene op ad igien, ligesom dm og kan ssyde dem bedre ned. Man
kan etters i dette sidste Tilfælde optænke en Mængde Hypothese, som
udfordre andre dem egentlige Formuler, men som i Udoveksen og
Brugen ikke ere tik Nytte, ftia længe, fom Forhokden af Modstarr-
den paa Siden, ril den, fom staaer Grnnd Fladen imod, ikke er ved
tilftrekkelige Forssg blcvet bektendtgiort. Hvoraf man feer, at i
denne Theorie er endnu overmaade meger at forbedre.
§ 291.