Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
270 Trettende og Amende Forelæsning. lati« fammens lent t><nne og ben relative, da er der ingen Vanskelighed «"JdmHyA meer i at kunde bestemme denne sidste. Men her kommer Punk«"amar 6ct flffer >9'™ 011 paa , i et hvert givet Slags af Legemer msdm/""deat hlnbe vide, efter hvad Regler at de virkelig brekkes; som L-ngdcm-hvilket endnu i vor Tid er kil ftvrste Deel ubekiendt, forbi Bredderne lige paa den ene Slde er ttndersognmgen vanffelig, og paa den QmdEm-fanden ere langt fra ikke faa mange tlttd-rsogninger og For- log desangaaende blcvne giorce, som mon vel maatte onjke. Mev et Ord, denne hele Lcrrdom er endnu ikke »den i sin Begyndelse. Man gatter derfor fort ved Hypotheser, i hvil- ke udregningen af det, som soges, altid gierne er det mindst vanffelige. Den aldste Hypothese er den af Galilcro, at nemlig alle Delene tvertover den Materie, som brekkes, alle bleve brudte paa engang. I dette Tilfalde seer mai> strax (Taf.XIV.Fig. iz.), ot om et Prisma ACW brekkes over Hviden efter M, faa der t at brekkeS, faser en Skil- ning som éEFd, og den brokkende Tyngde et anlagt i C. Da er Kraften af denne Tyngde til at brekke, altid sin Vegtstangs-Arm, og folgelig Lcriigden af Prisma Cb eller Ee, forkeeet viis proportionert, hvilket ligeledes haver Sted i alle andre Hypotheser. Fremdeles er den Bredden pro« portioner! (alt for Resten lige), thi er Bredden af det sam- me Legeme dobbelt, og den sammenhengende Kraft ensoan i alle dets Dele, da er under dobbelt Bredde den familien« beugende Kraft og nodvendig dobbelt, hvilket ligeledes paa samme Maade maa gielde i alle andre Hypotheser. Angaaen-