Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

2 go Trettende og Flortende Forelæsning. —— " II, t det Punkt D man vil, ffal brekke den samme Stok. Thi er ^raf» ten i C = K, da bliver den i 6 > naar i A alene Legemet er Underststtet, = |K, §.316, og den Krast, som i dette sidste Tilfælde kunde, anlagt i I), brekke Stokken, blev (naar nemlig AD=x og AB = a) — , i Felge Vegrstcengernes Natur udi B og D, og Modstandens Udi A» Men ligger Stokken tillige an udi B, da maa den i D brekkende Kraft være saa stor som Modstanden i A, tilligemed den i B. Da den derfor i A er efter det allerede fund- = bliver t>en t B = Thi ansees D som Hvile- 4* a —x Punktet, da bliver a—x:x~:x: Kraften Udi 8. Men ffal Ligevegr være imellem Kræfterne uti A, C og B > da bliver den sogte Kraft i D = -j- Fslgelig x a — x x. (<r — x') forholder sig den ssgte Kraft udi D til den i O, som \a K * ax—xx : K> som : ax — xx* Alle Tommer- Deraf sees, at en Tsmmer-Stok er endog, naar den liggep Stokke, som lig- ge an med begge an med begge Ender, svagest udi Midten, om den der betynges, icttcft betyngede 3° ncermere derimod at Tyngden rykkes ud imod Enderne, en desto udi Midten. ßervc Byrde kan den bære, fordi Forholden af ±aa imod ax—xx bliver da alt storre og stsrre, og endelig overmande stor, naar x bliver overmaade liden, da Forholden bliver den af \a: ,v* §• 318. AdffMg«nyt. Di maa her ikke forbigaae et Sieblik at opholde os ved tiqeAnmerknin- __ , , ger af det fore- en Deel meget simple, og dog meget nyttlge Anmerknltt- zaamd-. g(C< |om flyde af dtt foregaaende. i) At