Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

286 Trettende og Fjortende ForesMiing. brekkende vertikale Tyngder noget ttesten fom Quadraterne af Langdeme forkeerc tagne. b) Atle deslige vertikale Trceer krumme sig paa en af Siderne, ester Bredden regnede, for de brekke. Saafremt da at de ere af samme Langde, synes de gi orte Forjog at- ter igien. at vise, at de brekkende Krcefter, eller de ftorsie vertikale Tyngder, som de kunne bcrre, ere i sammensat Forhold af den Side, som ikke boler sig, og af dens Qua- drat, som boier sig. Men alt dette er ikke uden en simpel Sinkning af faa Erfaringer, og af Erfaringer gierte i Smaat, man maat- te onffe sig flere og udforte i Stort. §. 322. EnMaadevi, Vilde malt af det, fom forhen er blevet forklart om fcs,hvorpaaFor- holden kan fin-Traers Styrke, naar de laae i Honzonral-Srilning / stUtte d^inklinerte^og sig til/ hvad de kullde bare, lagte i Vertikal-Skilning, da Dielkc/have at Maaden denne. Man man tre antage den i Horizontal- udstaae ^af den Skilning brekkende Tyngde P som bekiendt/ og derpaa fo- forudsat^atDe-restille sig Bielkett AB, som fast anlagt med begge Ender Kidfe be?batea A og B, nun ffiev paa Horizontttt. Den vertikale Byrde stunder Tyng- p maatte herpaa oplofts i to andre; i CF perpendikUlar paa Vielten, og i FD parallel LaUgden af Bielken. Saa at om den blev forestillet ved CD, CF da blev den Deel af Kraften, som sogte at brekke AB, og FD derimod den, som trykte Enden A fast imod Horizonten. Er Q Hori- zontalen, da cv o = o, og saaledes DCF Bielkens Inkli- nations-