Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

14 Forste Forelæsning. selv som umateriel og ubeielig. Legges den i det Punkt A saaledeö fast an, saa den, om Bevægelse ffee stulde, kunde frit bevages omkring A, da kaldes dette Punkt, Anlæg- nings - Punktet, eller Hvile - Punktet, (hypomochlium). Ad og AB derimod/ eller Stykkerne af Vegtstangen, fra dette Punkt af regnede, kaldes Vegrstangö-Armene. §. 18. Perpendikur Forestiller man sig/ at Lasten er i d lagt over den som -virke imod korteste Arm af Vegtstangen dA, Kraften t B derimod over den längste BA; da, for at filide, hvad Forhold kast og ho!d!sigEnhver' ^rafri "aar de staae i Ligevegt sammen over en Vegtstang, andre som disse have til hverandre, behoves alene at agte, at om Arme forkcert tagne. «Stangen dB bevwgede sig omkring der Punkt A, til at lig- ge som c Ab, var Buen dc den af Lasten igiennemlobne Vei, og Buen bB den af Kräfte« t samme Tid igLennemlob- ne. Folgelig om Lasten kaldes L, Kraften K, blev L: K Bb : cd , §. 11 , men da Bb og dc ere Vuer til lige mange Grader, forholde de sig som de til dem svarendeHalv- Drametrer, saa bB : cd = BA : dA, folgelig cre og L:K = BA : dA. Hvoraf flyder denne Hoved Regel. Saa tidt som to Tyngder etter absolute Krcrfter, dcr vir- ke perpendikalcrr paa en Vegtstung, staae udi Ligevegt med hverandre over dens Arme, da forholder sig Lasten ril Kraften fom den Vegt-Stangs-Arm, Kraften virker paa, til den Vegtstangs Arm, Lasten virker paa; eller de forholde sig som Vegrstangö Armene, hvorpaa (e ttykke, forkem ragnei. ... Erem-