Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

312 Femtende Forelæsning. §- 335- Forstiel imellem Imidlertid maa man nodvendig, for vi gaae videre, nlllen^Rii? stille -to Slags Friktioner fra hverandre. Den ene / miav Ulnß* Delene af den Ting, der bevcrges f idelig blive andre paa den, de bevcrges over, som naar en Kngle lob er rullende ned ester et Bret. Vi Ditte kalde denne Rivning den rul- lende. Den anden, hvilken vi ville kalde simpel hen Frik- tion eller den strygende Friktion, er benmod ben, som fo- rekommer sadvanlig i Machinerne, naar nemlig i den Ting, som bevcrges, de samme Dele idelig blive ved at stryge hen efter den anden Ting, de bevcegcö over. 336. Den rullende Den rullende Rivning kan man med Foie anfte fom ubc- ubetydelig, eller i det mindste, som overmaade liden imod tydelig. strygende. Thi kggcr man en Kugle paa er horiron- talt Bret, og lofter bette om nok saa liden en Vinkel op over Horizonten, da begynder den ftvay at rulle ned efter, hvoraf let sees, ester hvad vi allerede have sagt §. 330, at de rullende Tings Rivning er ar ansee som intet. Fordi Rivnin- falder Forhøjnings-Vinklen as Planet, hvorunder Tingene begynde at glide imellem 12 ° og 15°. Hvoraf ffulde folge, at Friktionen forholde sig til Tyngden =1:4. Efter en Theorie af Parent, Hiftoire de rAcademie des Sciences. Annte 1720 er Forholden den af 20 ; 7. Men man kan sikkert regne, at om Friktionen i de (fore og grove Ma- chincr ikke overgaaer Tredjedelen af Pressionen, bliver den dog fast ai- drig i dern mindre.