Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

324 Femtende Forelæsning. uagtet siden de ujevne Dele dog tage i hverandre, i fær i de Tilfalde, da den ene Ting bevceges trangt i den anden, som i Pomperne for Exempel, faa bliver dog altid en Friktion, som er i Forhold af Planernes Superfice eller Fladernes Storrelse, der bevcrge sig over hverandre, og der- for af en langt anden Art end den, der kommer as Tyng- den , og vi have i det forrige betragtet. Derfor maa altid afgiores med egne over dette Slags Rivninger forud gjorte Forjog, hvad denne Rivning kan vare. I al Fald bor dette Slags Friktion ansees som liden. §. 349. Saafremt derimod/ at Tyngden et holdes af Kraften (Fig. 10.) ester den vertikale Direktion DC i sit Tyngdes Center E, men uden for samme Udi D, da maa/DE an- fees som en Vegtstang af det andet Slags, hvis Hvilepunkt er i/, Tyngden T ophengt udi E, og Kraften anlagt ubi D. Trykningen i f bliver her den samme, som den vi for» hm have beviist at tilkomme dette Slags Vegt-Stanger i deres Hvile-Punkt. Man kan derfor her giore Brug af det, hvilket i det folgende ffal blive sagt om Vegr - Stængernes Friktion over deres Hvile-Punkter. ' §. Z5O. Saafremt at en Tyngde bevceges, som i Fig. 9, op ester et vertikal Bret, og trykkes imidlertid ind til det efter en perpendikulär Direktion FE, da om tillige Kraften be- vager