Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Delenes Rivning. 329 2 dette Tilfalde seer man straz-, at den heleTrykmng er 1) Lastens^, 2) Kraftensk", hvilke over lige store Vegtstam- ger ere lige store; og 3) endelig Cylindrens egen, for saa vidt, som samme er tung. Kaldes den hele TrykUing af Lasten, Kraften og Cylindren I', da bliver Friktionen og siden kraften virker imod Friktionen paa en lige saa stor Vegt- stang, som dens; saa er den Deel, der for Friktionens Skyld maa legges til Kräfte», over hvad de sædvanlige statrste Regler udfordrer fT. Dette Tillag i Kvasten forvolder iglen en nye Friktion 11 > fordi den deraf kommende Trykning er f T* Kraf- ten maa derfor lgien formeres om |T; folgelig bliver atter (gien Trykttingen = jT, og den deraf kommende Rivning ” 57 r, saa at Kraften atter iglen om denne Slorrelse maa formeres. Slutter man bestandig videre paa denne Maade, da seer man , at den hele Krast, som for Friktio- nens Skyld maa legges til, tilkendegives ved denne uen- delige Folge, T , T T T T 3 ~ + s; -+■ + •+*1M "endelige. J > -7 OI 243 SJlen man veed af Algebre, at denne Folge | 4- | 4- sy 4—hi det uendelige belober i alt |T\ Deraf folger, at saa tidt som Kraften og Lasten efter parallele Direktioner virke over lige store Vegt Slanger med Friktionen, er altid Det, som maa legges til Kraften, for at staae i Llgevegt med Friktionen, saa meget som Halv- Delen af den Pression, der forvolder Friktionen. Uu §. 356.