Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

352 Syttende Forelcesnlng. den var i sit Stoche; faa glor man dog altid vel i at giore Beregningen ester denne sidste Tilfalde, hvilket vi og have erindret i det forrige. §. 378* Ligeledes i Hem I Tilfwlde / hvor det kan vare af Betydenhed at fte ningen , naar paa Forffiellen af Vegtstcengernes Lcengde fra Lostningens SorX. Begyndelse til Enden, ffiont det sielden falder for; da om (Tas. XVI. Fig. u.) AB er et vertikal Trcee r hvil- ket vi ville scrtte Kraften begyndte at lofte Udi R, og endte løftningen i K, og over GK er Lastens Vegt-Stang, bli- ver dens Trykning af denne ene Aarsaq i K storre. Men er i (^ViUklen KQP 18 formindffes den i K af denne anden Aarsag. Da man altid bor indrette Kraften ester den stor- ste Modstand, som stal overvindes, faa bestemmer man den allerlettest ved at undersoge den baade til den Vegtstangs- Zlrm eller det Stykke af KG, QG for Er./ hvor KQP er 181 j hvad den bor vare ester §. 375, saa og til den Vegt-Stangs-Ann GK i K, for at sammenligne begge, og beholde den storste; ffiont man i Machinerne sielden be- hover at see paa en saa nole Udregning. §. 379. Rivningen« Ere Taf. VI. Fitz. 2.) A, B, C flere Hilly som med deres Takker gribe ind i hverandre, imidlertid at Tyngden, stal loftes, eller de» Aiodstand, som stal bevtkges, = T, sElsom Kras- røfcc pflfl ven VegtSlaiig ka. Da om i) Disse