Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Syttende Forelæsning. For 364 er den hele Trykning imod Vinklens Kant udi A — 2AB, saa at derfor en af Tyngderne forholdt sig til den hele Tryk- ning udi A, som AC: 2AB, (om den hele Sinus til den dobbelte Sinus af Vinklen DAC, om nemlig CAB=BAE. §- Z92. Angaaende Rivningen over Cylindrer, da seer man strax C), at om Strikken spendes med den Krast T ovee en (*) For at bestemme, hvad Strikkens Stivning bliver i et hvert Punkt over Cylindern, sslgelig og for at kunde fastsætte den Kraft, som behoves til at holde Tyngden Ligevegt, naar Kraften hiclpes i at holde imod af Friktionen, kan folgende agres. Er ABC en Cylinder, som for Taf. XVI. Fig. 22, da, efterdi Strikkens Stivning er störst iA, Og tager siden idelig af, fordi den Krast, der behoves ril at holde imod udi d er ulige ringere end ben, der behoves i A, thi Friktionen over ben hule Bue M hielper den til ar hob »e; saa maa Friktionen tage til alt som Buen voxer. Folgelig maa der, hvad Strikkens Stivning tager af over den uendelig liden Bue de, tære proportionert de. Sættes Begyndelsen af Rivningen at være udi A og Buen M~x, den ubestemte Stivning i d S, da bliver det Stivningen lager af over de”— dS , 09 — dS derfor proportionert dx. Men da over enhver uendelig liden Bue, som de, det Strikken rader i Stivning og tv proportionert Stivningen selv i de eller S, saa af, naar denne er dobbelt, bliver Taber og dobbelt, maa — dS væøe proportionert Sdx, og naar « er en uforanderlig Størrelse, fordi alt tet Foranderlige allerede er indviklet i Forholden, bliver — ndS ~ Sdx. ndS -Aslgelig bliver = dx, og — hLS , om ved L. S forstaaes ren hyperbolske Logarithmus af S.