Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

378 Forste Forelæsning. § - 2. Man bchsver Saaledcs er det meget sielden paa den forhen i Mekanik Forklaring^gam brugte Maade, at man karr giere sig de siydende Tings Egenffaber ske nye Gruride. ; i sær om man seer paa deres Bevægelse. De smaa De- les Trykninger og Sted paa hverandre, saavel som de deraf felgen- de Virkninger, beroe paa deres Figur, Direktion og Bevægelses Maade imod hverandre, som ere, efter det nylig sagte, ligesaa man- ge Ting, hvilke vi ikke kiende. Fslgelig maa man i disse Under- ssgninger betiene sig af ganske nye Grunde, som tages af det hele flydende Systems almindelige Veffaffenheder. § • 3; Hvad der i Al. Man haver derfor langt fra ikke bragt det saa vidt i de staacs^ved^Hly flydendes, som i de faste Tings Theorie. Den Videnffab, hvil- tzrodyttamlk. nifln kalder Hydrodynamik / fordi den handler om de flydende Tings Ligevegt og Bevægelse i Almindelighed, er langt fra ikke bragt til den Fuldkommenhed, som man ffulde enske; endffionr at det, soni man t den allerede veed, er overmaade nyt- ligt, og i en Mængde Henseender heist betydeligt. § . 4- Hvad Hydro- De flydende Ting ere i Almindelighed to Slags, enten de. Dele lade sig trykke nærmere sammen imod hverandre, og naar rre. Trykningen er forbie, tgien tilsidft indrage deres forrige Fignr, disse kalder nwn siydende Elastite. Iblant dem er Luften den fornem- meste og mest bekiendte. Eller og deres Dele lade sig ei sammen- trykke, hvilke sidste man kalder simpel hen flydende Ting. Den Deel